Foreningen Fri af Misbrug
ForeningForeningen Fri af Misbrug er en frivillig social forening, stiftet i 2018 af Anne-Camilla Nielskov. Foreningen opstod ud fra et ønske om at hjælpe flere familier tidligere, når alkohol- eller stofproblemer fylder i hverdagen. Fri af Misbrug tilbyder gratis og anonym rådgivning til børnefamilier, kommende forældre og pårørende, hvor rusmidler fylder – ofte i det skjulte og uden, at omgivelserne kender til udfordringerne. Vi møder mennesker med respekt, nærvær og uden fordømmelse og skaber et trygt rum, hvor det er muligt at tale om det, der kan være svært. Med en rolig, omsorgsfuld og fordomsfri tilgang hjælper vi mennesker med at tage de første skridt mod forandring og bygger bro til relevant støtte, behandling og lokale tilbud. Vores formål er at forebygge, at misbrug går i arv, og at skabe håb, handlemuligheder og bedre opvækstvilkår for børn og familier, der har brug for støtte på vejen.